Kirk Hedegaard søger à la carte-kok til Restaurant Remisen i Nyborg

Er du passioneret omkring madlavning og trives i en travl, men også sjov og anderledes hverdag? Så er du måske vores kommende kollega.

Lidt om os

Vi er en catering- og eventvirksomhed med mangeårig og bred erfaring fra restaurationsbranchen. Kirk Hedegaard holder til på Odensevej 90, hvor vi hver dag står for frokostordning og mad ud af huset til rigtig mange gæster og virksomheder. Derudover står vi for arrangementer såsom bryllupper, barnedåb m.m. som vi både huser i vores selskabslokaler i Odense men også på restaurant Remisen i Nyborg. 

Restaurant Remisen åbnede i april 2022 og har siden været samlingspunktet for rigtig mange gæster. Restauranten  har åbent torsdag- lørdag, hvor vi serverer frokost og middag, og hver søndag, hvor vi serverer brunchbuffet. Restaurant Remisen ligger i de flotte lokaler, der engang husede værkstedet for de Danske Statsbaners godstog. Stemningen er rustik, ligesom de retter vi serverer, hvor råvarerne altid er lokale og alle retter er lavet fra bunden.

Vi søger én som

  • Har erfaring med à la carte og kan lave mad, så smagsløgene synger

  • ​Ikke er bange for at sætte sit personlige præg på maden

  • ​Ønsker at lave spændende og nyfortolkende retter, som får vores gæster til at komme igen

  • Er mødestabil og pligtopfyldende

​Det tilbyder vi dig

  • En fast fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning

  • ​Arbejdstid i dag- og aftentimerne torsdag-søndag

  • ​Et faglært team

  • ​Gode forhold med mulighed for faglig og personlig udvikling

  • ​Firmaarrangementer hvor du møder de andre afdelinger

​​

Opstart

Opstart hurtigst muligt og helst inden d. 1. august.

Lyder det som noget for dig?

Send ansøgning og CV til restauratør Kristina Hedegaard på remisen@kirkhedegaard.dk. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at skrive på samme mail eller ringe på tlf. ​69 88 44 33.​

Odensevej 90​, 5260 Odense S

info@kirkhedegaard.dk - 61 13 26 89

telefontid: mandag-fredag kl. 10:00-14:00

CVR: 32148034